Hjernerystelse - akut vejledning

Har du lige fået hjernerystelse (HR), er det selvfølgelig vigtigt, at du kontakter læge. Hvad der står her, må ikke erstatte en lægekonsultation !

Men hvis du ikke syntes at lægens råd var tilstrækkeligt, kan du her læse, hvad vi har konkluderet om den første tid - ud fra vores erfaringer.

Det skal først understreges, at langt de fleste hjernerystelser går hurtigt over ! Indenfor et par dage eller et par uger. Man ved ikke rigtig, hvorfor nogle bliver langvarige. Man kan ikke ud fra symptomer eller målinger på hjernen forudsige hvor lang tid, det vil tage. Man kan bare sige at chancerne er ret gode, for at du bliver rask.

Det er en udbredt opfattelse, at hvis man holder sig i ro til start, så udvikler man ikke det langvarige post-commotionelt syndrom. Dér er bare nogle mekanismer, man skal kende, for vide hvordan man holder sig i ro. Og for ikke at blive chokeret over symptomerne på overanstrengelse. Men altså, man kender ikke årsagen til hvor lang tid det varer. Det afhænger uden tvivl også af hvad der præcis skete i hjernen ved slaget. Gå ikke i panik over at du har været så aktiv, at du bagefter har det endnu værre. Det er menneskeligt. Man ikke vide hvor grænsen går, hvis man ikke har ramlet ind i den.

Det er nemt at blive chokeret og stresset over det, man oplever med hjernerystelsen. Stress og angst er ikke godt for hjernen. Så find din vej til at få ro på. Pointen i denne vejledning er netop, at give dig et overblik, så du kan blive klogere på, hvad der foregår, og hvordan du skal håndtere det.

Vejledning
Det er meget forskelligt til start, hvor træt man er, hvor meget hovedpine man har og hvor 'slået ud' man er.

Regel nr. 1: Giv din hjerne den hvile, den har brug for. Pas på med at prøve på at overvinde træthed.

Aflys alle aftaler. Det er ikke godt at forsøge på at leve op til forpligtelser, hvis man ikke er hel frisk til det. Det drilske ved hjernerystelse er, at reaktionen på overanstrengelse kommer med forsinkelse - derfor kan man nemt overanstrenge sig !

Før eller siden frisker man op - og har naturligt nok trang til at lave noget. Faresignaler: Hvis du først er blevet friskere og derfor er mere aktiv - og så får det rigtig slemt bagefter, så har du lavet for meget. Gå forsigtigere frem næste gang, det vil sige: kortere tid. Eller mindre belastning/ intensitet.

Regel nr. 2: Gå igang i små portioner. F.eks. i 10 min eller ½ time ad gangen. Hvil bagefter.

Det fint at lave små-aktiviteter, når man føler sig frisk nok til det. F.eks. er det godt at komme ud på en kort gåtur (derimod kræver cykling mere koncentration - vent med det - og løb er for voldsomt, til dét skal man være ret rask). Efter de korte aktiviteter, så hvil bagefter. Hvis du ikke får det værre i løbet af de næste par timer, så kan du forsøge dig med at lave noget igen. Desværre er der ikke en præcis reaktionstid på hvor lang tid der går fra overanstrengelse til "kvæstet hjerne". Det kan være alt fra et par minutter til næste dag.

Det handler om langsom optrapning og at prøve sig frem. Sørg for at den ene dag ikke pludselig er meget mere aktiv end dagen før. Du finder hurtigt ud af om en dag var for aktiv, fordi du får det skidt enten i løbet af dagen eller er helt kvæstet dagen efter.

Vær opmærksom på at nogle aktiviteter kan opkvikke dig - så du falsk kommer op i gear. I de tilfælde vil man typisk få det skidt dagen efter. Det kan fx være motion eller en aktivitet, man syns er meget spændende og bliver opslugt af.

Regel nr. 3: Hvis du under en aktivitet begynder af få det (mere) skidt, så STOP !!! Og få hvilet.

Hvis det begynder at blive anstrengende for hovedet at koncentrere sig om en aktivitet, så STOP !! Og hvil hjernen.

Når du får det værre, skal du hvile i fuldstændig ro. Glem at tage telefonen, når den ringer. Glem piller. Glem panik løsninger. Hvil indtil du får det bedre.

Når du starter på at vove dig ud i en længere 'ekspedition ud ad huset', skal det kun være, hvis du har mulighed for at lægge dig og hvile, når som helst, at hovedet kræver det.

Hvis du er på et mellemstadie, hvor du ikke er så træt og kvæstet, at du kun kan hvile, og du heller ikke er frisk nok til at lave aktiviteter, så er TV ikke en god idé - prøv i stedet med radio eller musik (på lav lydstyrke).

Det kan være ret svært i starten at styre sin opførsel, for man har jo dagligdagen på rygmarven, og vanens magt er stærk. Ens selvopfattelse ændres ikke så hurtigt - man har svært ved at fatte, at man ikke kan, hvad man plejer. Men det kan koste DYRT ikke at tilpasse sig den nye situation.

Derfor er opdeling i kortvarige aktiviteter en god fremgangsmåde, for så kan man styre tingene på tid. Og mærke sig frem. Brug f.eks. stopur, når du taler i telefon: start med at det ikke må være mere end 10 minutter. Sig til start i samtalen, at du holder dig til at tale i 10 minutter, så din samtalepartner kan hjælpe dig med at overholde tiden. Eller hvis det er for krævende for dig at holde øje med stopur, bed den anden om at holde øje med tiden, eller sæt et æggeur til at ringe efter 10 minutter.

Advarsel: Du kan ikke lægge dig i sengen og vente på at det går over. Det giver problemer at være total inaktiv. Det er faktisk stressende og dermed belastende for hjernen ikke at lave noget (det er ikke for ingenting, at Amnesty Int. kritiserer isolationsfængsling). Man bliver nemt deprimeret. Og smerter sætter sig som spændinger i musklerne - og det bliver ikke løsnet op, hvis man ikke bevæger sig. Det er faktisk lægeligt velkendt at man får det dårligere af at ligge i sengen. Og at gamle mennesker får det skidt af ikke at lave noget. Så du skal finde en balancegang mellem at hvile, og holde dig i gang i lavt gear.

Fif: Lettere rengøring er en god idé, men lad være med at rydde op og sortere ting (at træffe mange beslutninger om, hvorvidt en ting skal dér eller dér, eller smides ud, er koncentrationskrævende).

Hovedpinepiller: Det er bedre at følge med i symptomernes udvikling, frem for at dulme symptomerne og kører på !

Hvis du ikke har fået målt dit blodtryk efter du fik hjernerystelse, kan det være fint lige at få checket. Nogle få har problemer der.

Starte på arbejde: Selvom du ikke er blevet helt rask efter 3-4 uger, er det en god idé at starte forsigtigt på arbejde. Hvis man ikke er frisk til at lave noget, så bare tag på arbejde og vær på besøg i 10 minutter. Det holder dig mere igang at tage på kort visit hver dag (eller hver anden dag) end at gå hjemme. Og det er god 'træning' til at starte reelt. At gå hjemme langtidssygemeldt er faktisk psykisk stressende i længden. Det er bedre for hjernen med den vante rytme.

Opstart på arbejde er igen noget med mærke sig frem og gøre sig erfaringer. VIGTIGT: forudsætningen for en forsigtig opstart er, at chef og kolleger ikke forventer for meget af dig - så sørg for at justere forventningerne og forklare din situation til dit arbejde før du starter !

Praktisk: Hvis det skulle blive til et længere forløb, er det vigtig at man kan dokumentere at man har søgt læge (altså i kraft af, at når man kontakter egen lægen, så gør lægen notat). Af hensyn til forsikring m.m. Uanset at det ikke bliver langvarigt, kan du lige så godt få det anmeldt til dit ulykkesforsikringen, hvis du har sådan en.

Skriv gerne til os på hjerne@mail.tele.dk
De andre sider på denne hjemmeside handler om hjernerystelser, som tager mere end 3 måneder. Under historie fortælle folk fra denne kategori om deres forløb. Men faktisk mangler der historier fra folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder. Skriv gerne til os, hvis du er i den kategori. Det vil være til støtte for nye, så der ikke kun er langvarige tilfælde, man kan læse om. Det skal bare være kort: om dine symptomer, om du var fuldtidssygemeldt eller gik på arbejde, og hvilke forholdsregler du tog.

En undersøgelse fra 1970'erne viste at 75% blev raske indenfor de første 3 måneder. Efter hvad vi hører bliver de fleste raske indenfor 3 uger.

Manglende rådgivning: Vi er flere som har oplevet, at selvom vi havde det skidt i hjernen i de første uger, fik vi besked af en læge, at der ingen grund var til bekymring og at vi ikke behøvede at passe på ... og alligevel er det blevet rigtig langvarigt. Så stol ikke på en enkelt læges vurdering, hvis du selv kan mærke at du ikke er frisk.

Vi har undret os over hvordan nogle læger kan sige sådan, når man ellers hører at det er så vigtigt at passe på, for ellers bliver hjernerystelsen langvarig. Vi er kommet frem til følgende: Når en patient har slået hovedet og har tegn på hjernerystelse, så er det ingen måde at måle på hvor slem en hjernerystelse det er. Når man ikke kan måle sådan noget, har læger tendens til at mene, at det er psykisk (som er en dårligt defineret kasse for meget forskelligt). Dermed gælder det om, at patienten ikke skal bekymre sig.

Historie om folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder
Her vil vi gerne bringe korte historier om sygeforløb, som har varet mindre end 3 mdr. Skriv gerne ind med din (det kan opmuntre andre!)

39 årig kvinde skriver:
"Blev ramt at et busspejl (på cykel) i april, ingen bevidstløshed, så jeg har også mødt læger, der siger, at så er det ikke HR. Var sygemeldt i 2 måneder med daglig hovedpine, derefter aftog den og er der nu bare nogle dage. Går til fysioterapi."

Kvinde med HR i 3½ måned giver følgende råd. Hendes læge sagde til hende til start: "Du skal lytte efter signalerne og helst læg dig ned, når du får symptomer. Hvis du overhører det, vil du risikere en kronisk tilstand. Undgå TV og læsning." (redaktionel bemærkning: Det er altså ikke bevidst. Men alle os som har HR, ved at det i hvert fald er ben-hårdt at forsøge at lave mere end hjernen magter.)

Følg med i din almentilstand, undlad så vidt muligt at spise pain-killers eller anden doping

Vær lydhør for din krops signaler, bliver du forvirret, ukoncentreret eller får stærkere symptomer, så stop straks med hvad du har gang i og tag den med ro. Allerbedst er det at ligge ned, 10 minutter, ½ time eller hvad der nu er nødvendigt.

Undgå stressfaktorer, fortæl lige ud at du har et problem med det og at du vender tilbage når din dagsform tillader det. De fleste vil forstå det, og hvis de ikke gør, skal du klart overveje om ikke dit liv er for værdifuldt til at omgås sådanne individer. Hvad enten det er en personlig relation eller en opgave/chef der trænger sig på.

Socialiser med din arbejdsplads – det giver dem et indtryk af at du tænker på dem og gerne vil tilbage. Meget vigtigt. For det vil også styrke dit tilhørsforhold til din arbejdsplads. Det sidst du ønsker lige nu er at skulle skifte arbejde. Du vil konstant blive spurgt om hvordan det går med dig, husk de spørger kun fordi de er bekymret for dig og synes om dig. Selvom det er 10. gang i dag du svarer på det samme og i øvrigt ikke har noget nyt at sige end du sagde sidst du så dem, så vær åben og høflig. Det gør det alt sammen nemmere at komme tilbage. Kom til fredags vin, kan du ikke tåle alkohol så tag en kildevand.

Lad være med at se TV – det er ikke det værd. Super meget bedre at kunne læse et par sider i en bog, som man synes er spændende, end det er at hænge ud foran fjerneren i timevis. Prøv at tænke over hvor mange bevidste og ubevidste indtryk du bliver bombarderet med hvert sekund, det er garanteret usundt for din skrøbelige hjerne. Og så meget mister du vel heller ikke ved ikke at se TV i ½ år?

Gør noget godt for dig selv – hver dag. Lev sundt – sov meget, ml 8 – 10 timers god søvn hver nat gør underværker, gå i seng ved 22 tiden hver aften, det er bedre end at sove længe. Drop vækkeuret, stå op når du er klar til det. Dyrk let motion hver dag. Varier så du ikke gør det samme dag ud og dag ind. Spis meget frugt og grønt, helst økologisk. Det giver en tilfredsstillelse at gøre noget godt for sig selv og sin krop dagligt. Minimer dit kød-indtag, det fremmer fordøjelsen og er godt for budgettet. Drik masser af vand, hele dagen igennem, hver dag.

Vær meget udendørs – det giver en ro og en fornemmelse af rum. Sæt dig på en bænk i en park eller en stol i haven. Gør det til en god vane, mindst en gang om dagen. Det kan godt være du ikke er klar til at meditere og at det vil trække for meget på dine kræfter lige nu, men funder over tilværelsens finurligheder, kan du vende denne situation til noget positivt? Hvornår har du egentligt haft (taget dig) tid til at fundere tidligere i dit liv? Måske er der noget du kan gøre anderledes for gradvist at få det bedre?

Smil til postbudet/kassedamen/skraldemanden – et smil kommer som regel tifold igen, og kan give overskud på en ellers træls dag. Prøv at fokusere på en positiv livsholdning.

Hvis du lige har fået hjernerystelse - Erfaringsudveksling om hjernerystelse -
	Har du lige fået hjernerystelse (HR), er det selvfølgelig vigtigt, at du kontakter læge. Hvad der står her, må ikke erstatte en lægekonsultation ! Men hvis du ikke syntes at lægens råd var tilstrækkeligt, kan du her læse, hvad vi har konkluderet om den første tid - ud fra vores erfaringer. Det skal først understreges, at langt de fleste hjernerystelser går hurtigt over ! Indenfor et par dage eller et par uger. Man ved ikke rigtig, hvorfor nogle bliver langvarige. Man kan ikke ud fra symptomer eller målinger på hjernen forudsige hvor lang tid, det vil tage. Man kan bare sige at chancerne er ret gode, for at du bliver rask. Det er en udbredt opfattelse, at hvis man holder sig i ro til start, så udvikler man ikke det langvarige post-commotionelt syndrom. Dér er bare nogle mekanismer, man skal kende, for vide hvordan man holder sig i ro. Og for ikke at blive chokeret over symptomerne på overanstrengelse. Men altså, man kender ikke årsagen til hvor lang tid det varer. Det afhænger uden tvivl også af hvad der præcis skete i hjernen ved slaget. Gå ikke i panik over at du har været så aktiv, at du bagefter har det endnu værre. Det er menneskeligt. Man ikke vide hvor grænsen går, hvis man ikke har ramlet ind i den. Det er nemt at blive chokeret og stresset over det, man oplever med hjernerystelsen. Stress og angst er ikke godt for hjernen. Så find din vej til at få ro på. Pointen i denne vejledning er netop, at give dig et overblik, så du kan blive klogere på, hvad der foregår, og hvordan du skal håndtere det. Vejledning Det er meget forskelligt til start, hvor træt man er, hvor meget hovedpine man har og hvor 'slået ud' man er. Regel nr. 1: Giv din hjerne den hvile, den har brug for. Pas på med at prøve på at overvinde træthed. Aflys alle aftaler. Det er ikke godt at forsøge på at leve op til forpligtelser, hvis man ikke er hel frisk til det. Det drilske ved hjernerystelse er, at reaktionen på overanstrengelse kommer med forsinkelse - derfor kan man nemt overanstrenge sig ! Før eller siden frisker man op - og har naturligt nok trang til at lave noget. Faresignaler: Hvis du først er blevet friskere og derfor er mere aktiv - og så får det rigtig slemt bagefter, så har du lavet for meget. Gå forsigtigere frem næste gang, det vil sige: kortere tid. Eller mindre belastning/ intensitet. Regel nr. 2: Gå igang i små portioner. F.eks. i 10 min eller ½ time ad gangen. Hvil bagefter. Det fint at lave små-aktiviteter, når man føler sig frisk nok til det. F.eks. er det godt at komme ud på en kort gåtur (derimod kræver cykling mere koncentration - vent med det - og løb er for voldsomt, til dét skal man være ret rask). Efter de korte aktiviteter, så hvil bagefter. Hvis du ikke får det værre i løbet af de næste par timer, så kan du forsøge dig med at lave noget igen. Desværre er der ikke en præcis reaktionstid på hvor lang tid der går fra overanstrengelse til "kvæstet hjerne". Det kan være alt fra et par minutter til næste dag. Det handler om langsom optrapning og at prøve sig frem. Sørg for at den ene dag ikke pludselig er meget mere aktiv end dagen før. Du finder hurtigt ud af om en dag var for aktiv, fordi du får det skidt enten i løbet af dagen eller er helt kvæstet dagen efter. Vær opmærksom på at nogle aktiviteter kan opkvikke dig - så du falsk kommer op i gear. I de tilfælde vil man typisk få det skidt dagen efter. Det kan fx være motion eller en aktivitet, man syns er meget spændende og bliver opslugt af. Regel nr. 3: Hvis du under en aktivitet begynder af få det (mere) skidt, så STOP !!! Og få hvilet. Hvis det begynder at blive anstrengende for hovedet at koncentrere sig om en aktivitet, så STOP !! Og hvil hjernen. Når du får det værre, skal du hvile i fuldstændig ro. Glem at tage telefonen, når den ringer. Glem piller. Glem panik løsninger. Hvil indtil du får det bedre. Når du starter på at vove dig ud i en længere 'ekspedition ud ad huset', skal det kun være, hvis du har mulighed for at lægge dig og hvile, når som helst, at hovedet kræver det. Hvis du er på et mellemstadie, hvor du ikke er så træt og kvæstet, at du kun kan hvile, og du heller ikke er frisk nok til at lave aktiviteter, så er TV ikke en god idé - prøv i stedet med radio eller musik (på lav lydstyrke). Konklusion: Det gælder om at tage den med ro, lytte til kroppens signaler og prøve sig frem Det kan være ret svært i starten at styre sin opførsel, for man har jo dagligdagen på rygmarven, og vanens magt er stærk. Ens selvopfattelse ændres ikke så hurtigt - man har svært ved at fatte, at man ikke kan, hvad man plejer. Men det kan koste DYRT ikke at tilpasse sig den nye situation. Derfor er opdeling i kortvarige aktiviteter en god fremgangsmåde, for så kan man styre tingene på tid. Og mærke sig frem. Brug f.eks. stopur, når du taler i telefon: start med at det ikke må være mere end 10 minutter. Sig til start i samtalen, at du holder dig til at tale i 10 minutter, så din samtalepartner kan hjælpe dig med at overholde tiden. Eller hvis det er for krævende for dig at holde øje med stopur, bed den anden om at holde øje med tiden, eller sæt et æggeur til at ringe efter 10 minutter. Advarsel: Du kan ikke lægge dig i sengen og vente på at det går over. Det giver problemer at være total inaktiv. Det er faktisk stressende og dermed belastende for hjernen ikke at lave noget (det er ikke for ingenting, at Amnesty Int. kritiserer isolationsfængsling). Man bliver nemt deprimeret. Og smerter sætter sig som spændinger i musklerne - og det bliver ikke løsnet op, hvis man ikke bevæger sig. Det er faktisk lægeligt velkendt at man får det dårligere af at ligge i sengen. Og at gamle mennesker får det skidt af ikke at lave noget. Så du skal finde en balancegang mellem at hvile, og holde dig i gang i lavt gear. Fif: Lettere rengøring er en god idé, men lad være med at rydde op og sortere ting (at træffe mange beslutninger om, hvorvidt en ting skal dér eller dér, eller smides ud, er koncentrationskrævende). Hovedpinepiller: Det er bedre at følge med i symptomernes udvikling, frem for at dulme symptomerne og kører på ! Hvis du ikke har fået målt dit blodtryk efter du fik hjernerystelse, kan det være fint lige at få checket. Nogle få har problemer der. Starte på arbejde: Selvom du ikke er blevet helt rask efter 3-4 uger, er det en god idé at starte forsigtigt på arbejde. Hvis man ikke er frisk til at lave noget, så bare tag på arbejde og vær på besøg i 10 minutter. Det holder dig mere igang at tage på kort visit hver dag (eller hver anden dag) end at gå hjemme. Og det er god 'træning' til at starte reelt. At gå hjemme langtidssygemeldt er faktisk psykisk stressende i længden. Det er bedre for hjernen med den vante rytme. Opstart på arbejde er igen noget med mærke sig frem og gøre sig erfaringer. VIGTIGT: forudsætningen for en forsigtig opstart er, at chef og kolleger ikke forventer for meget af dig - så sørg for at justere forventningerne og forklare din situation til dit arbejde før du starter ! Læs mere i afsnittet Starte på arbejde igen. Praktisk: Hvis det skulle blive til et længere forløb, er det vigtig at man kan dokumentere at man har søgt læge (altså i kraft af, at når man kontakter egen lægen, så gør lægen notat). Af hensyn til forsikring m.m. Uanset at det ikke bliver langvarigt, kan du lige så godt få det anmeldt til dit ulykkesforsikringen, hvis du har sådan en. Her en pjece udgivet af Sygehusene i Nordjylland: http://www.ortopaedkirurgi.rn.dk/NR/rdonlyres/59ADEC95-558B-4569-808C-4B80F149DD45/0/029hjernerystelse.pdf Skriv gerne til os på hjerne@mail.tele.dk De andre sider på denne hjemmeside handler om hjernerystelser, som tager mere end 3 måneder. Under historie fortælle folk fra denne kategori om deres forløb. Men faktisk mangler der historier fra folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder. Skriv gerne til os, hvis du er i den kategori. Det vil være til støtte for nye, så der ikke kun er langvarige tilfælde, man kan læse om. Det skal bare være kort: om dine symptomer, om du var fuldtidssygemeldt eller gik på arbejde, og hvilke forholdsregler du tog. En undersøgelse fra 1970'erne viste at 75% blev raske indenfor de første 3 måneder. Efter hvad vi hører bliver de fleste raske indenfor 3 uger. Manglende rådgivning: Vi er flere som har oplevet, at selvom vi havde det skidt i hjernen i de første uger, fik vi besked af en læge, at der ingen grund var til bekymring og at vi ikke behøvede at passe på ... og alligevel er det blevet rigtig langvarigt. Så stol ikke på en enkelt læges vurdering, hvis du selv kan mærke at du ikke er frisk. Vi har undret os over hvordan nogle læger kan sige sådan, når man ellers hører at det er så vigtigt at passe på, for ellers bliver hjernerystelsen langvarig. Vi er kommet frem til følgende: Når en patient har slået hovedet og har tegn på hjernerystelse, så er det ingen måde at måle på hvor slem en hjernerystelse det er. Når man ikke kan måle sådan noget, har læger tendens til at mene, at det er psykisk (som er en dårligt defineret kasse for meget forskelligt). Dermed gælder det om, at patienten ikke skal bekymre sig. Historie om folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder Her vil vi gerne bringe korte historier om sygeforløb, som har varet mindre end 3 mdr. Skriv gerne ind med din (det kan opmuntre andre!) 39 årig kvinde skriver: "Blev ramt at et busspejl (på cykel) i april, ingen bevidstløshed, så jeg har også mødt læger, der siger, at så er det ikke HR. Var sygemeldt i 2 måneder med daglig hovedpine, derefter aftog den og er der nu bare nogle dage. Går til fysioterapi." Kvinde med HR i 3½ måned giver følgende råd. Hendes læge sagde til hende til start: "Du skal lytte efter signalerne og helst læg dig ned, når du får symptomer. Hvis du overhører det, vil du risikere en kronisk tilstand. Undgå TV og læsning." (redaktionel bemærkning: Det er altså ikke bevidst. Men alle os som har HR, ved at det i hvert fald er ben-hårdt at forsøge at lave mere end hjernen magter.) Følg med i din almentilstand, undlad så vidt muligt at spise pain-killers eller anden doping Vær lydhør for din krops signaler, bliver du forvirret, ukoncentreret eller får stærkere symptomer, så stop straks med hvad du har gang i og tag den med ro. Allerbedst er det at ligge ned, 10 minutter, ½ time eller hvad der nu er nødvendigt. Undgå stressfaktorer, fortæl lige ud at du har et problem med det og at du vender tilbage når din dagsform tillader det. De fleste vil forstå det, og hvis de ikke gør, skal du klart overveje om ikke dit liv er for værdifuldt til at omgås sådanne individer. Hvad enten det er en personlig relation eller en opgave/chef der trænger sig på. Socialiser med din arbejdsplads – det giver dem et indtryk af at du tænker på dem og gerne vil tilbage. Meget vigtigt. For det vil også styrke dit tilhørsforhold til din arbejdsplads. Det sidst du ønsker lige nu er at skulle skifte arbejde. Du vil konstant blive spurgt om hvordan det går med dig, husk de spørger kun fordi de er bekymret for dig og synes om dig. Selvom det er 10. gang i dag du svarer på det samme og i øvrigt ikke har noget nyt at sige end du sagde sidst du så dem, så vær åben og høflig. Det gør det alt sammen nemmere at komme tilbage. Kom til fredags vin, kan du ikke tåle alkohol så tag en kildevand. Lad være med at se TV – det er ikke det værd. Super meget bedre at kunne læse et par sider i en bog, som man synes er spændende, end det er at hænge ud foran fjerneren i timevis. Prøv at tænke over hvor mange bevidste og ubevidste indtryk du bliver bombarderet med hvert sekund, det er garanteret usundt for din skrøbelige hjerne. Og så meget mister du vel heller ikke ved ikke at se TV i ½ år? Gør noget godt for dig selv – hver dag. Lev sundt – sov meget, ml 8 – 10 timers god søvn hver nat gør underværker, gå i seng ved 22 tiden hver aften, det er bedre end at sove længe. Drop vækkeuret, stå op når du er klar til det. Dyrk let motion hver dag. Varier så du ikke gør det samme dag ud og dag ind. Spis meget frugt og grønt, helst økologisk. Det giver en tilfredsstillelse at gøre noget godt for sig selv og sin krop dagligt. Minimer dit kød-indtag, det fremmer fordøjelsen og er godt for budgettet. Drik masser af vand, hele dagen igennem, hver dag. Vær meget udendørs – det giver en ro og en fornemmelse af rum. Sæt dig på en bænk i en park eller en stol i haven. Gør det til en god vane, mindst en gang om dagen. Det kan godt være du ikke er klar til at meditere og at det vil trække for meget på dine kræfter lige nu, men funder over tilværelsens finurligheder, kan du vende denne situation til noget positivt? Hvornår har du egentligt haft (taget dig) tid til at fundere tidligere i dit liv? Måske er der noget du kan gøre anderledes for gradvist at få det bedre? Smil til postbudet/kassedamen/skraldemanden – et smil kommer som regel tifold igen, og kan give overskud på en ellers træls dag. Prøv at fokusere på en positiv livsholdning. Brochurer fra hospital: http://www.ortopaedkirurgi.nja.dk/NR/rdonlyres/59ADEC95-558B-4569-808C-4B80F149DD45/0/29hjernerystelse205KB.pdf Animation af hvad der sker med hjernen, når man slår hovedet	Klik her for at se animation