Hjernerystelse - akut vejledning

Har du lige fået hjernerystelse (HR), er det selvfølgelig vigtigt, at du kontakter læge. Hvad der står her, må ikke erstatte en lægekonsultation.

Men hvis du ikke syntes at lægens råd var tilstrækkeligt, kan du her læse, hvad vi har indsamlet af viden om den første tid, og hvad vores erfaringer var.

Det skal først understreges, at langt de fleste hjernerystelser går hurtigt over ! Indenfor et par dage eller et par uger. Man ved ikke rigtig, hvorfor nogle bliver langvarige. Man kan ikke ud fra symptomer eller målinger på hjernen forudsige hvor lang tid, det vil tage. Man kan bare sige, at chancerne er ret gode, for at du bliver rask.

Det er en udbredt opfattelse, at hvis man holder sig i ro til start, så udvikler man ikke det langvarige post-commotionelt syndrom. Dér er bare nogle mekanismer, man skal kende, for vide hvordan man holder sig i ro. Og for ikke at blive chokeret over symptomerne på overanstrengelse. Men altså, man kender ikke årsagen til hvor lang tid det varer. Det afhænger nok mest af, hvad der præcis skete i hjernen ved slaget. Og i nakken. Gå ikke i panik over, at du har været så aktiv, at du bagefter får det virkelig slemt. Det er menneskeligt: Man ikke vide hvor grænsen går, hvis man ikke har ramlet ind i den.

Det er nemt at blive chokeret og stresset over det, man oplever med hjernerystelsen. Stress og angst er ikke godt for hjernen. Så find din vej til at få ro på. Pointen i denne vejledning er netop, at give dig et overblik, så du kan blive klogere på, hvad der foregår, og hvordan du skal håndtere det.

Vejledning
Det er meget forskelligt til start, hvor træt man er, hvor meget hovedpine man har og hvor 'slået ud' man er.

Regel nr. 1: Giv din hjerne den hvile, den har brug for. Pas på med at prøve på at overvinde hjernens træthed.

Aflys alle aftaler. Det er ikke godt at forsøge på at leve op til forpligtelser, hvis man ikke er hel frisk til det. Det drilske ved hjernerystelse er, at reaktionen på overanstrengelse kommer med forsinkelse - derfor kan man nemt overanstrenge sig.

Før eller siden frisker man op - og har naturligt nok trang til at lave noget. Faresignaler: Hvis du først er blevet friskere og derfor er mere aktiv - og så får det rigtig slemt bagefter, så har du lavet for meget. Gå forsigtigere frem næste gang, det vil sige: kortere tid. Eller mindre intensitet.

Regel nr. 2: Gå igang i små portioner. F.eks. i en halv time ad gangen - eller bare 10 minutter. Hvil bagefter.

Det fint at lave små-aktiviteter, når man føler sig frisk nok til det. F.eks. er det godt at komme ud på en kort gåtur (derimod kræver cykling mere koncentration - vent med det - og løb er for voldsomt, vent endnu længere med det). Efter de korte aktiviteter, så hvil bagefter. Hvis du ikke får det værre i tiden efter, så kan du forsøge dig med at lave noget igen. Desværre er der ikke en præcis reaktionstid på, hvor lang tid der går fra overanstrengelse til hjernen får det skidt af det. Det kan være alt fra et par minutter til næste dag.

Det handler om langsom optrapning og at prøve sig frem. Sørg for at den ene dag ikke pludselig er meget mere aktiv end dagen før. Du finder hurtigt ud af om en dag var for aktiv, fordi du får det skidt - enten undervejs eller du er helt kvæstet dagen efter. Læs også om "Hjernetrappen".

Vær opmærksom på at nogle aktiviteter kan opkvikke dig - så du falsk kommer op i gear. I de tilfælde vil man typisk få det skidt dagen efter. Det kan fx være motion eller en aktivitet, man syns er meget spændende og bliver opslugt af.

MEN tro ikke at du kan styre det 100%. Det er hjernen alt for kompleks til. Og vi mennesker er meget vanedyr - det er svært pludselig at opføre sig anderledes fra morgen til aften. Så tag det ikke for tungt, hvis du får forværringer. Når det sker, er det så bare vigtigt at få hvilet.

Regel nr. 3: Hvis du under en aktivitet begynder af få det værre, så STOP !!! Og få hvilet.

Hvis det begynder at blive anstrengende for hovedet at koncentrere sig om en aktivitet, så STOP !! Og hvil hjernen.

Hvis hjernen får det bare en smule slemt, så bare lige slip koncentrationen. Måske luk øjnene. Sæt dig i stol. Se om det hjælper. Eller der skal et længere hvil til, hvor du ligger ned. I ro og dæmpet lys/mørke.

Hvis du får det rigtig slemt i hovedet, skal du hvile i fuldstændig ro. Glem at tage telefonen, når den ringer. Glem piller. Glem panik løsninger. Hvil indtil du får det bedre. Når det "lysner" i hjernen, så stå en smule op og se ad.

Når du starter på at vove dig ud i længere 'ekspeditioner ud ad huset', er det en god idé, hvis du derude har mulighed for at trække dig tilbage og hvile, når som helst at hovedet kræver det.

Hvis du er på et mellemstadie, hvor du ikke er så træt og kvæstet, at du kun kan hvile, og du heller ikke er frisk nok til at lave aktiviteter, så er TV ikke en god idé - prøv i stedet med radio eller musik (på lav lydstyrke). Når du forsøger dig med TV, så er det bedst med rolige billeder og et roligt tempo - og noget du kender (fx en gammel TV serie).

Det kan være ret svært i starten at styre sin opførsel, for man har jo dagligdagen på rygmarven, og vanens magt er stærk. Ens selvopfattelse ændres ikke så hurtigt - man har svært ved at fatte, at man ikke kan, hvad man plejer. Så vær ikke for hård ved dig selv med selvbebrejdelser.

Opdeling i kortvarige aktiviteter en god fremgangsmåde, for så kan man overskue tingene og mærke sig frem. Brug f.eks. stopur, når du taler i telefon: start med at det ikke må være mere end 10 minutter. Sig til start i samtalen, at du holder dig til at tale i 10 minutter, så din samtalepartner kan hjælpe dig med at overholde tiden. Eller hvis det er for krævende for dig at holde øje med stopur, bed den anden om at holde øje med tiden, eller sæt et æggeur til at ringe efter 10 minutter. Det samme når du starter med at se TV (som jo har en evne til at fange vores opmærksomhed, så vi glemmer os selv).

Advarsel: Du kan ikke lægge dig i sengen i månedsvis og vente på at du blir rask. Det kan være fint at hvile meget de første to uger, men i længden giver det problemer at være total inaktiv. Det er faktisk stressende for hjernen og dermed belastende ikke at lave noget (det er ikke for ingenting, at Amnesty Int. kritiserer isolationsfængsling). Man bliver nemt deprimeret. Og smerter sætter sig nemt som spændinger i musklerne - og det bliver ikke løsnet op, hvis man ikke bevæger sig. Og hvis du har fået skade på nakken, da du slog hovedet, så bliver det bare værre af at holde sig i ro. Det er faktisk lægeligt velkendt, at man får det dårligere af at ligge i sengen. Ligesom det er velkendt at gamle mennesker får det skidt af at gå helt i stå. Så du skal finde en balancegang mellem at hvile, og holde dig i gang i lavt gear.

Fif: Lettere rengøring er en god idé, men lad være med at rydde op og sortere ting (fordi dér skal man træffe mange beslutninger om, hvorvidt en ting skal dér eller dér, eller smides ud - det er koncentrationskrævende).

Hovedpinepiller: Det er bedre at følge med i symptomernes udvikling, frem for at dulme symptomerne og kører på !

Hvis du ikke har fået målt dit blodtryk efter du fik hjernerystelse, kan det være fint lige at få checket. Nogle få har problemer der.

Starte på arbejde: Selvom du ikke er blevet helt rask efter 3-4 uger, er det en god idé at starte forsigtigt på arbejde. Hvis man ikke er frisk til at lave noget, så bare tag på arbejde og vær på besøg i 10 minutter. Det holder dig mere igang at tage på kort visit hver dag (eller hver anden dag) end at gå hjemme. Og det er god 'træning' til at starte reelt. At gå hjemme langtidssygemeldt er faktisk psykisk stressende i længden. Det er bedre for hjernen med den velkendte hverdag - bare i mindre omfang.

Opstart på arbejde er igen noget med mærke sig frem og gøre sig erfaringer. VIGTIGT: forudsætningen for en forsigtig opstart er, at chef og kolleger ikke forventer for meget af dig - så sørg for at justere forventningerne og forklare din situation til dit arbejde før du starter !

Debatforum: Hvis du stadig er syg efter et par måneder
Vi har lavet et debatforum for ramte med HR i under 1 år. Hvis du vil med, så skriv en mail til hrdebatforum@gmail.com og beskriv din situation og lidt om dit HR forløb. Det er Tina som bestyrer denne gruppe.

Praktisk: Hvis det skulle blive til et længere forløb, er det vigtig at man kan dokumentere at man har søgt læge (altså i kraft af, at når man kontakter egen lægen, så gør lægen notat). Af hensyn til forsikring m.m. Uanset at det ikke bliver langvarigt, kan du lige så godt få det anmeldt til dit ulykkesforsikringen, hvis du har sådan en. Nogle forsikringer dækker udgifter til fx fysioterapi.

Manglende rådgivning: Vi er flere som har oplevet, at selvom vi havde det skidt i hjernen i de første uger, fik vi besked af en læge, at der ingen grund var til bekymring og at vi ikke behøvede at passe på ... og alligevel er det blevet rigtig langvarigt. Så stol ikke på en enkelt læges vurdering, hvis du selv kan mærke, at du ikke er frisk. Der er forskel på, hvordan lægerne ser på hjernerystelse.

Vi har undret os over, hvordan nogle læger kan sige at der ingen grund er til bekymring, når man ellers hører at det er så vigtigt at passe på, for ellers bliver hjernerystelsen langvarig. Vi er kommet frem til følgende: Når en patient har slået hovedet og har tegn på hjernerystelse, så er det ingen måde at måle på, hvor slem en hjernerystelse det er. Når man ikke kan måle sådan noget, har læger tendens til at mene, at det er psykisk (som er en dårligt defineret kasse for en masse forskelligt). Og dermed kunne en "behandlingsmetode" være at prøve at få patienten til ikke at være bekymret.

Skriv gerne til os, om hvordan du blev rask
De andre sider på denne hjemmeside handler om hjernerystelser, som tager mere end 3 måneder. Under historie fortælle folk fra denne kategori om deres forløb. Men faktisk mangler der historier fra folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder. Så skriv gerne til os på hjernerystelse.dk@gmail.com, hvis du er i den kategori. Det vil være til støtte for nye, så der ikke kun er langvarige tilfælde, man kan læse om. Det skal bare være kort: om dine symptomer, om du var fuldtidssygemeldt eller gik på arbejde, og hvilke forholdsregler du tog.

Historie om folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder
Her vil vi gerne bringe korte historier om sygeforløb, som har varet mindre end 3 mdr. Skriv gerne ind med din (det kan opmuntre andre!)

39 årig kvinde skriver:
"Blev ramt at et busspejl (på cykel) i april, ingen bevidstløshed, så jeg har også mødt læger, der siger, at så er det ikke HR. Var sygemeldt i 2 måneder med daglig hovedpine, derefter aftog den og er der nu bare nogle dage. Går til fysioterapi."

Min datter fik en hjernerystelse, da hun skulle sætte sig i en sofa og hun slog baghovedet ind i en vindueskarm. Hun var på intet tidspunkt besvimet, men mærkede selvfølgelig stor smerte i baghovedet efter selve slaget og lidt ørhed. Det var dog ikke mere end at hun kunne fortsætte med at deltage i den fest hun var til.

Dagen efter begyndte hun så at få symptomer: hovedpine, svært ved at fokuserer og lidt kvalme. Vagtlægen mente bestemt, at det var en hjernerystelse. Herefter fulgte så flere lægebesøg og 14 dage, hvor hun måtte ligge utroligt meget ned, da hun havde konstant hovedpine og var ufattelig træt. Hendes koncentration, hukommelse og humør var meget påvirket. For megen larm, snak og spørgsmål gjorde hende utrolig irritabel.

Efter 3 uger fik hun henvisning til fysioterapi, men samtidig tog vi selv kontakt til vores kiropraktor, som tidligere har hjulpet både mig selv og vores søn utroligt meget. Hun ville gerne kigge på min datter, da hun mente, at der kunne være "flyttet rundt på tingene" i nakken. Samtidig startede hun så hos fysioterapien, som havde mistanke om piskesmæld.

Efter den første kiropraktorbehandling begyndte det stille og roligt at gå fremad. Hun kunne begynde på arbejde de timer, som hun kunne klare og nu efter 1 ½ måned og 3 behandlinger hos kiropraktor, går det stadig rigtig meget fremad. Hun kan nu klare flere timer på arbejde og kiropraktoren har ikke fundet grund til at sætte ny tid af til hende. Hun skal bare komme, hvis der kommer symptomer. Trætheden er der stadig, men dog i væsentlig mindre grad.

Fysioterapi har hun kun brugt 2 gange indtil videre, men fortsætter da hun formentlig får brug for genoptræning af nakke og ryg pga. den inaktive periode i starten af hjernerystelsen.

Vi er ret sikre på, at var hun ikke startet hos kiropraktoren, så havde hun haft mange flere problemer end nu og var formentlig ikke kommet igang med sit arbejde så hurtigt. Vi er også overbevist om, at det er meget vigtig at komme igang med sit normale liv igen i det omfang, det kan lade sig gøre og specielt at få brugt sin nakke og ryg så normalt som muligt meget hurtigt, for ikke at musklerne skal blive for inaktive. Det er hårdt, men det lønner sig i den sidste ende. Selvfølgelig skal man komme sig over den akutte hjernerystelse først for ikke at få permanent hovedpine, men samtidig passe på at man ikke ryger ind i en passiv patientrolle.

Vi har været utrolig glade for jeres side, da vi stod i det akutte forløb. Den var en stor hjælp til at forstå, de symptomer, som min datter fik.

Vi fandt ud af, at ikke alle læger ser ens på det at få en hjernerystelse. Min datter er lige flyttet hjemmefra og derfor har hun fået ny læge og da jeg ville ringe og informere ham om forløbet (vi havde brugt min læge de første uger, da hun var hos os), var han frygtelig nedladende, mente bare at alle havde det sådan efter nytårsaften og at min datter bare var træt af sit arbejde. Han har aldrig mødt min datter, så jeg var chokeret. Samtidig blev han sur over, at vi havde meldt det til forsikringen. (De betaler fysioterapi og kiropraktor). Vi skiftede hendes læge med det samme. Heldigvis måtte vi gerne bruge min læge i hele forløbet, han sendte både henvisning til fysioterapi og recept på migrænemedicin. Samtidig informerede han os om, at han kunne lave de papirer, der skulle bruges, hvis min datter måtte sygemeldes længere tid. Heldigvis var det så ikke tilfældet.

Kvinde med HR i 3½ måned giver følgende råd. Hendes læge sagde til hende til start: "Du skal lytte efter signalerne og helst læg dig ned, når du får symptomer. Hvis du overhører det, vil du risikere en kronisk tilstand. Undgå TV og læsning." (redaktionel bemærkning: Det er altså ikke bevidst. Men alle os som har HR, ved at det i hvert fald er ben-hårdt at forsøge at lave mere end hjernen magter.)

Følg med i din almentilstand, undlad så vidt muligt at spise pain-killers eller anden doping

Vær lydhør for din krops signaler, bliver du forvirret, ukoncentreret eller får stærkere symptomer, så stop straks med hvad du har gang i og tag den med ro. Allerbedst er det at ligge ned, 10 minutter, ½ time eller hvad der nu er nødvendigt.

Undgå stressfaktorer, fortæl lige ud at du har et problem med det og at du vender tilbage når din dagsform tillader det. De fleste vil forstå det, og hvis de ikke gør, skal du klart overveje om ikke dit liv er for værdifuldt til at omgås sådanne individer. Hvad enten det er en personlig relation eller en opgave/chef der trænger sig på.

Socialiser med din arbejdsplads – det giver dem et indtryk af at du tænker på dem og gerne vil tilbage. Meget vigtigt. For det vil også styrke dit tilhørsforhold til din arbejdsplads. Det sidst du ønsker lige nu er at skulle skifte arbejde. Du vil konstant blive spurgt om hvordan det går med dig, husk de spørger kun fordi de er bekymret for dig og synes om dig. Selvom det er 10. gang i dag du svarer på det samme og i øvrigt ikke har noget nyt at sige end du sagde sidst du så dem, så vær åben og høflig. Det gør det alt sammen nemmere at komme tilbage. Kom til fredags vin, kan du ikke tåle alkohol så tag en kildevand.

Lad være med at se TV – det er ikke det værd. Super meget bedre at kunne læse et par sider i en bog, som man synes er spændende, end det er at hænge ud foran fjerneren i timevis. Prøv at tænke over hvor mange bevidste og ubevidste indtryk du bliver bombarderet med hvert sekund, det er garanteret usundt for din skrøbelige hjerne. Og så meget mister du vel heller ikke ved ikke at se TV i ½ år?

Gør noget godt for dig selv – hver dag. Lev sundt – sov meget, ml 8 – 10 timers god søvn hver nat gør underværker, gå i seng ved 22 tiden hver aften, det er bedre end at sove længe. Drop vækkeuret, stå op når du er klar til det. Dyrk let motion hver dag. Varier så du ikke gør det samme dag ud og dag ind. Spis meget frugt og grønt, helst økologisk. Det giver en tilfredsstillelse at gøre noget godt for sig selv og sin krop dagligt. Minimer dit kød-indtag, det fremmer fordøjelsen og er godt for budgettet. Drik masser af vand, hele dagen igennem, hver dag.

Vær meget udendørs – det giver en ro og en fornemmelse af rum. Sæt dig på en bænk i en park eller en stol i haven. Gør det til en god vane, mindst en gang om dagen. Det kan godt være du ikke er klar til at meditere og at det vil trække for meget på dine kræfter lige nu, men funder over tilværelsens finurligheder, kan du vende denne situation til noget positivt? Hvornår har du egentligt haft (taget dig) tid til at fundere tidligere i dit liv? Måske er der noget du kan gøre anderledes for gradvist at få det bedre?

Smil til postbudet/kassedamen/skraldemanden – et smil kommer som regel tifold igen, og kan give overskud på en ellers træls dag. Prøv at fokusere på en positiv livsholdning.

Hvis du lige har fået hjernerystelse - Erfaringsudveksling om hjernerystelse -
	Har du lige fået hjernerystelse (HR), er det selvfølgelig vigtigt, at du kontakter læge. Hvad der står her, må ikke erstatte en lægekonsultation. Men hvis du ikke syntes at lægens råd var tilstrækkeligt, kan du her læse, hvad vi har indsamlet af viden om den første tid, og hvad vores erfaringer var. Det skal først understreges, at langt de fleste hjernerystelser går hurtigt over ! Indenfor et par dage eller et par uger. Man ved ikke rigtig, hvorfor nogle bliver langvarige. Man kan ikke ud fra symptomer eller målinger på hjernen forudsige hvor lang tid, det vil tage. Man kan bare sige, at chancerne er ret gode, for at du bliver rask. Det er en udbredt opfattelse, at hvis man holder sig i ro til start, så udvikler man ikke det langvarige post-commotionelt syndrom. Dér er bare nogle mekanismer, man skal kende, for vide hvordan man holder sig i ro. Og for ikke at blive chokeret over symptomerne på overanstrengelse. Men altså, man kender ikke årsagen til hvor lang tid det varer. Det afhænger nok mest af, hvad der præcis skete i hjernen ved slaget. Og i nakken. Gå ikke i panik over, at du har været så aktiv, at du bagefter får det virkelig slemt. Det er menneskeligt: Man ikke vide hvor grænsen går, hvis man ikke har ramlet ind i den. Det er nemt at blive chokeret og stresset over det, man oplever med hjernerystelsen. Stress og angst er ikke godt for hjernen. Så find din vej til at få ro på. Pointen i denne vejledning er netop, at give dig et overblik, så du kan blive klogere på, hvad der foregår, og hvordan du skal håndtere det. Vejledning Det er meget forskelligt til start, hvor træt man er, hvor meget hovedpine man har og hvor 'slået ud' man er. Regel nr. 1: Giv din hjerne den hvile, den har brug for. Pas på med at prøve på at overvinde hjernens træthed. Aflys alle aftaler. Det er ikke godt at forsøge på at leve op til forpligtelser, hvis man ikke er hel frisk til det. Det drilske ved hjernerystelse er, at reaktionen på overanstrengelse kommer med forsinkelse - derfor kan man nemt overanstrenge sig. Før eller siden frisker man op - og har naturligt nok trang til at lave noget. Faresignaler: Hvis du først er blevet friskere og derfor er mere aktiv - og så får det rigtig slemt bagefter, så har du lavet for meget. Gå forsigtigere frem næste gang, det vil sige: kortere tid. Eller mindre intensitet. Regel nr. 2: Gå igang i små portioner. F.eks. i en halv time ad gangen - eller bare 10 minutter. Hvil bagefter. Det fint at lave små-aktiviteter, når man føler sig frisk nok til det. F.eks. er det godt at komme ud på en kort gåtur (derimod kræver cykling mere koncentration - vent med det - og løb er for voldsomt, vent endnu længere med det). Efter de korte aktiviteter, så hvil bagefter. Hvis du ikke får det værre i tiden efter, så kan du forsøge dig med at lave noget igen. Desværre er der ikke en præcis reaktionstid på, hvor lang tid der går fra overanstrengelse til hjernen får det skidt af det. Det kan være alt fra et par minutter til næste dag. Det handler om langsom optrapning og at prøve sig frem. Sørg for at den ene dag ikke pludselig er meget mere aktiv end dagen før. Du finder hurtigt ud af om en dag var for aktiv, fordi du får det skidt - enten undervejs eller du er helt kvæstet dagen efter. Læs også om "Hjernetrappen". Vær opmærksom på at nogle aktiviteter kan opkvikke dig - så du falsk kommer op i gear. I de tilfælde vil man typisk få det skidt dagen efter. Det kan fx være motion eller en aktivitet, man syns er meget spændende og bliver opslugt af. MEN tro ikke at du kan styre det 100%. Det er hjernen alt for kompleks til. Og vi mennesker er meget vanedyr - det er svært pludselig at opføre sig anderledes fra morgen til aften. Så tag det ikke for tungt, hvis du får forværringer. Når det sker, er det så bare vigtigt at få hvilet. Regel nr. 3: Hvis du under en aktivitet begynder af få det værre, så STOP !!! Og få hvilet. Hvis det begynder at blive anstrengende for hovedet at koncentrere sig om en aktivitet, så STOP !! Og hvil hjernen. Hvis hjernen får det bare en smule slemt, så bare lige slip koncentrationen. Måske luk øjnene. Sæt dig i stol. Se om det hjælper. Eller der skal et længere hvil til, hvor du ligger ned. I ro og dæmpet lys/mørke. Hvis du får det rigtig slemt i hovedet, skal du hvile i fuldstændig ro. Glem at tage telefonen, når den ringer. Glem piller. Glem panik løsninger. Hvil indtil du får det bedre. Når det "lysner" i hjernen, så stå en smule op og se ad. Når du starter på at vove dig ud i længere 'ekspeditioner ud ad huset', er det en god idé, hvis du derude har mulighed for at trække dig tilbage og hvile, når som helst at hovedet kræver det. Hvis du er på et mellemstadie, hvor du ikke er så træt og kvæstet, at du kun kan hvile, og du heller ikke er frisk nok til at lave aktiviteter, så er TV ikke en god idé - prøv i stedet med radio eller musik (på lav lydstyrke). Når du forsøger dig med TV, så er det bedst med rolige billeder og et roligt tempo - og noget du kender (fx en gammel TV serie). Altså: Det gælder om at tage den med ro, lytte til kroppens signaler og prøve sig frem Det kan være ret svært i starten at styre sin opførsel, for man har jo dagligdagen på rygmarven, og vanens magt er stærk. Ens selvopfattelse ændres ikke så hurtigt - man har svært ved at fatte, at man ikke kan, hvad man plejer. Så vær ikke for hård ved dig selv med selvbebrejdelser. Opdeling i kortvarige aktiviteter en god fremgangsmåde, for så kan man overskue tingene og mærke sig frem. Brug f.eks. stopur, når du taler i telefon: start med at det ikke må være mere end 10 minutter. Sig til start i samtalen, at du holder dig til at tale i 10 minutter, så din samtalepartner kan hjælpe dig med at overholde tiden. Eller hvis det er for krævende for dig at holde øje med stopur, bed den anden om at holde øje med tiden, eller sæt et æggeur til at ringe efter 10 minutter. Det samme når du starter med at se TV (som jo har en evne til at fange vores opmærksomhed, så vi glemmer os selv). Advarsel: Du kan ikke lægge dig i sengen i månedsvis og vente på at du blir rask. Det kan være fint at hvile meget de første to uger, men i længden giver det problemer at være total inaktiv. Det er faktisk stressende for hjernen og dermed belastende ikke at lave noget (det er ikke for ingenting, at Amnesty Int. kritiserer isolationsfængsling). Man bliver nemt deprimeret. Og smerter sætter sig nemt som spændinger i musklerne - og det bliver ikke løsnet op, hvis man ikke bevæger sig. Og hvis du har fået skade på nakken, da du slog hovedet, så bliver det bare værre af at holde sig i ro. Det er faktisk lægeligt velkendt, at man får det dårligere af at ligge i sengen. Ligesom det er velkendt at gamle mennesker får det skidt af at gå helt i stå. Så du skal finde en balancegang mellem at hvile, og holde dig i gang i lavt gear. "Ikke flyve for højt - ikke flyve for lavt" samtidig med at man følger hjernens tilstand Fif: Lettere rengøring er en god idé, men lad være med at rydde op og sortere ting (fordi dér skal man træffe mange beslutninger om, hvorvidt en ting skal dér eller dér, eller smides ud - det er koncentrationskrævende). Hovedpinepiller: Det er bedre at følge med i symptomernes udvikling, frem for at dulme symptomerne og kører på ! Hvis du ikke har fået målt dit blodtryk efter du fik hjernerystelse, kan det være fint lige at få checket. Nogle få har problemer der. Starte på arbejde: Selvom du ikke er blevet helt rask efter 3-4 uger, er det en god idé at starte forsigtigt på arbejde. Hvis man ikke er frisk til at lave noget, så bare tag på arbejde og vær på besøg i 10 minutter. Det holder dig mere igang at tage på kort visit hver dag (eller hver anden dag) end at gå hjemme. Og det er god 'træning' til at starte reelt. At gå hjemme langtidssygemeldt er faktisk psykisk stressende i længden. Det er bedre for hjernen med den velkendte hverdag - bare i mindre omfang. Opstart på arbejde er igen noget med mærke sig frem og gøre sig erfaringer. VIGTIGT: forudsætningen for en forsigtig opstart er, at chef og kolleger ikke forventer for meget af dig - så sørg for at justere forventningerne og forklare din situation til dit arbejde før du starter ! Læs mere i afsnittet Starte på arbejde igen. Debatforum: Hvis du stadig er syg efter et par måneder Vi har lavet et debatforum for ramte med HR i under 1 år. Hvis du vil med, så skriv en mail til hrdebatforum@gmail.com og beskriv din situation og lidt om dit HR forløb. Det er Tina som bestyrer denne gruppe. Praktisk: Hvis det skulle blive til et længere forløb, er det vigtig at man kan dokumentere at man har søgt læge (altså i kraft af, at når man kontakter egen lægen, så gør lægen notat). Af hensyn til forsikring m.m. Uanset at det ikke bliver langvarigt, kan du lige så godt få det anmeldt til dit ulykkesforsikringen, hvis du har sådan en. Nogle forsikringer dækker udgifter til fx fysioterapi. Manglende rådgivning: Vi er flere som har oplevet, at selvom vi havde det skidt i hjernen i de første uger, fik vi besked af en læge, at der ingen grund var til bekymring og at vi ikke behøvede at passe på ... og alligevel er det blevet rigtig langvarigt. Så stol ikke på en enkelt læges vurdering, hvis du selv kan mærke, at du ikke er frisk. Der er forskel på, hvordan lægerne ser på hjernerystelse. Vi har undret os over, hvordan nogle læger kan sige at der ingen grund er til bekymring, når man ellers hører at det er så vigtigt at passe på, for ellers bliver hjernerystelsen langvarig. Vi er kommet frem til følgende: Når en patient har slået hovedet og har tegn på hjernerystelse, så er det ingen måde at måle på, hvor slem en hjernerystelse det er. Når man ikke kan måle sådan noget, har læger tendens til at mene, at det er psykisk (som er en dårligt defineret kasse for en masse forskelligt). Og dermed kunne en "behandlingsmetode" være at prøve at få patienten til ikke at være bekymret. Skriv gerne til os, om hvordan du blev rask De andre sider på denne hjemmeside handler om hjernerystelser, som tager mere end 3 måneder. Under historie fortælle folk fra denne kategori om deres forløb. Men faktisk mangler der historier fra folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder. Så skriv gerne til os på hjernerystelse.dk@gmail.com, hvis du er i den kategori. Det vil være til støtte for nye, så der ikke kun er langvarige tilfælde, man kan læse om. Det skal bare være kort: om dine symptomer, om du var fuldtidssygemeldt eller gik på arbejde, og hvilke forholdsregler du tog. Historie om folk, som er blevet raske indenfor 3 måneder Her vil vi gerne bringe korte historier om sygeforløb, som har varet mindre end 3 mdr. Skriv gerne ind med din (det kan opmuntre andre!) 39 årig kvinde skriver: "Blev ramt at et busspejl (på cykel) i april, ingen bevidstløshed, så jeg har også mødt læger, der siger, at så er det ikke HR. Var sygemeldt i 2 måneder med daglig hovedpine, derefter aftog den og er der nu bare nogle dage. Går til fysioterapi." 20 årig kvinde blev rask efter 1½ måned, hendes mor skriver: Min datter fik en hjernerystelse, da hun skulle sætte sig i en sofa og hun slog baghovedet ind i en vindueskarm. Hun var på intet tidspunkt besvimet, men mærkede selvfølgelig stor smerte i baghovedet efter selve slaget og lidt ørhed. Det var dog ikke mere end at hun kunne fortsætte med at deltage i den fest hun var til. Dagen efter begyndte hun så at få symptomer: hovedpine, svært ved at fokuserer og lidt kvalme. Vagtlægen mente bestemt, at det var en hjernerystelse. Herefter fulgte så flere lægebesøg og 14 dage, hvor hun måtte ligge utroligt meget ned, da hun havde konstant hovedpine og var ufattelig træt. Hendes koncentration, hukommelse og humør var meget påvirket. For megen larm, snak og spørgsmål gjorde hende utrolig irritabel. Efter 3 uger fik hun henvisning til fysioterapi, men samtidig tog vi selv kontakt til vores kiropraktor, som tidligere har hjulpet både mig selv og vores søn utroligt meget. Hun ville gerne kigge på min datter, da hun mente, at der kunne være "flyttet rundt på tingene" i nakken. Samtidig startede hun så hos fysioterapien, som havde mistanke om piskesmæld. Efter den første kiropraktorbehandling begyndte det stille og roligt at gå fremad. Hun kunne begynde på arbejde de timer, som hun kunne klare og nu efter 1 ½ måned og 3 behandlinger hos kiropraktor, går det stadig rigtig meget fremad. Hun kan nu klare flere timer på arbejde og kiropraktoren har ikke fundet grund til at sætte ny tid af til hende. Hun skal bare komme, hvis der kommer symptomer. Trætheden er der stadig, men dog i væsentlig mindre grad. Fysioterapi har hun kun brugt 2 gange indtil videre, men fortsætter da hun formentlig får brug for genoptræning af nakke og ryg pga. den inaktive periode i starten af hjernerystelsen. Vi er ret sikre på, at var hun ikke startet hos kiropraktoren, så havde hun haft mange flere problemer end nu og var formentlig ikke kommet igang med sit arbejde så hurtigt. Vi er også overbevist om, at det er meget vigtig at komme igang med sit normale liv igen i det omfang, det kan lade sig gøre og specielt at få brugt sin nakke og ryg så normalt som muligt meget hurtigt, for ikke at musklerne skal blive for inaktive. Det er hårdt, men det lønner sig i den sidste ende. Selvfølgelig skal man komme sig over den akutte hjernerystelse først for ikke at få permanent hovedpine, men samtidig passe på at man ikke ryger ind i en passiv patientrolle. Vi har været utrolig glade for jeres side, da vi stod i det akutte forløb. Den var en stor hjælp til at forstå, de symptomer, som min datter fik. Vi fandt ud af, at ikke alle læger ser ens på det at få en hjernerystelse. Min datter er lige flyttet hjemmefra og derfor har hun fået ny læge og da jeg ville ringe og informere ham om forløbet (vi havde brugt min læge de første uger, da hun var hos os), var han frygtelig nedladende, mente bare at alle havde det sådan efter nytårsaften og at min datter bare var træt af sit arbejde. Han har aldrig mødt min datter, så jeg var chokeret. Samtidig blev han sur over, at vi havde meldt det til forsikringen. (De betaler fysioterapi og kiropraktor). Vi skiftede hendes læge med det samme. Heldigvis måtte vi gerne bruge min læge i hele forløbet, han sendte både henvisning til fysioterapi og recept på migrænemedicin. Samtidig informerede han os om, at han kunne lave de papirer, der skulle bruges, hvis min datter måtte sygemeldes længere tid. Heldigvis var det så ikke tilfældet. Kvinde med HR i 3½ måned giver følgende råd. Hendes læge sagde til hende til start: "Du skal lytte efter signalerne og helst læg dig ned, når du får symptomer. Hvis du overhører det, vil du risikere en kronisk tilstand. Undgå TV og læsning." (redaktionel bemærkning: Det er altså ikke bevidst. Men alle os som har HR, ved at det i hvert fald er ben-hårdt at forsøge at lave mere end hjernen magter.) Følg med i din almentilstand, undlad så vidt muligt at spise pain-killers eller anden doping Vær lydhør for din krops signaler, bliver du forvirret, ukoncentreret eller får stærkere symptomer, så stop straks med hvad du har gang i og tag den med ro. Allerbedst er det at ligge ned, 10 minutter, ½ time eller hvad der nu er nødvendigt. Undgå stressfaktorer, fortæl lige ud at du har et problem med det og at du vender tilbage når din dagsform tillader det. De fleste vil forstå det, og hvis de ikke gør, skal du klart overveje om ikke dit liv er for værdifuldt til at omgås sådanne individer. Hvad enten det er en personlig relation eller en opgave/chef der trænger sig på. Socialiser med din arbejdsplads – det giver dem et indtryk af at du tænker på dem og gerne vil tilbage. Meget vigtigt. For det vil også styrke dit tilhørsforhold til din arbejdsplads. Det sidst du ønsker lige nu er at skulle skifte arbejde. Du vil konstant blive spurgt om hvordan det går med dig, husk de spørger kun fordi de er bekymret for dig og synes om dig. Selvom det er 10. gang i dag du svarer på det samme og i øvrigt ikke har noget nyt at sige end du sagde sidst du så dem, så vær åben og høflig. Det gør det alt sammen nemmere at komme tilbage. Kom til fredags vin, kan du ikke tåle alkohol så tag en kildevand. Lad være med at se TV – det er ikke det værd. Super meget bedre at kunne læse et par sider i en bog, som man synes er spændende, end det er at hænge ud foran fjerneren i timevis. Prøv at tænke over hvor mange bevidste og ubevidste indtryk du bliver bombarderet med hvert sekund, det er garanteret usundt for din skrøbelige hjerne. Og så meget mister du vel heller ikke ved ikke at se TV i ½ år? Gør noget godt for dig selv – hver dag. Lev sundt – sov meget, ml 8 – 10 timers god søvn hver nat gør underværker, gå i seng ved 22 tiden hver aften, det er bedre end at sove længe. Drop vækkeuret, stå op når du er klar til det. Dyrk let motion hver dag. Varier så du ikke gør det samme dag ud og dag ind. Spis meget frugt og grønt, helst økologisk. Det giver en tilfredsstillelse at gøre noget godt for sig selv og sin krop dagligt. Minimer dit kød-indtag, det fremmer fordøjelsen og er godt for budgettet. Drik masser af vand, hele dagen igennem, hver dag. Vær meget udendørs – det giver en ro og en fornemmelse af rum. Sæt dig på en bænk i en park eller en stol i haven. Gør det til en god vane, mindst en gang om dagen. Det kan godt være du ikke er klar til at meditere og at det vil trække for meget på dine kræfter lige nu, men funder over tilværelsens finurligheder, kan du vende denne situation til noget positivt? Hvornår har du egentligt haft (taget dig) tid til at fundere tidligere i dit liv? Måske er der noget du kan gøre anderledes for gradvist at få det bedre? Smil til postbudet/kassedamen/skraldemanden – et smil kommer som regel tifold igen, og kan give overskud på en ellers træls dag. Prøv at fokusere på en positiv livsholdning. Brochurer fra hospital: http://www.ortopaedkirurgi.nja.dk/NR/rdonlyres/59ADEC95-558B-4569-808C-4B80F149DD45/0/29hjernerystelse205KB.pdf